Næste pas, 15 km steady – fandens opfindsom den træner?! Der går 10 minutter, mine ben sover. Er jeg allerede blevet så tyk? Så blodet ikke kan løbe ned til mine ben, fordi mine hofter sidder så stramt i båden? Jeg må hele passet sparke med benene i vendingen. Benene er kolde og sover. Jeg indser, det er min ryg der lukker af for blod – pokkers også. Jeg dropper at ro på havet om eftermiddagen, der blæser for meget.
Næste pas på søen er 4,3,2 og et minutters. Et pas jeg egentlig havde set frem til. Men jeg hader det. Jeg gider ikke den fåcking sø mere! Jeg ror altid på en sø derhjemme, men der ror jeg med mine bedste venner og veninder! Men her er ingen inklusion whatsoever. Jeg prøver ikke engang at følge med, min ryg hader mig, selvom jeg kun er på vandet i 45 minutter. Jeg bestemmer mig – jeg tager ikke et eneste tag til på den sø! Noget må laves om!!! Og det kan KUN gå for langsomt! Jeg bliver for alvor nød til at være Proaktiv – jeg er nød til at spørge om hjælp!
Jeg går til en fysioterapeut. Det hjælper nul og niks. Hvorfor har jeg så ondt? Men nu skal jeg forklare jer noget, som måske kun en kajakroer forstår. Ser i, jeg har nogle sponsor shorts jeg virkelig er glad for, de har noget neopren artigt på numsen men, i begge de både jeg bruger hernede er der skum på sædet. Det skum og mine shorts gør at jeg slet ikke kan rotere min numse i sædet og alt rotation kommer til at forgå i mine nederste lændehvirvler – giver det mening? Og det er absolut ikke noget der 1. er godt for en allerede lettere nedslidt ryg, eller for en ryg der pt. Er presset.
Jeg får mange ideer. Tage skummet ud, tape plastikposer på, jeg vælge den sidste – at ro med mine sommershorts udover, så jeg kan glide. Jeg afprøver min teori. Det hjælper. Min numse kan faktisk bevæge sig på sædet og ryggen har det bedre.
Men det laver ikke om på det faktum at jeg ikke tager et eneste tag mere på den sø! Jeg vil på havet! NU!
Danskerne er gået amok med at ligge billeder op på sociale medier af julestemning og hygge. Jeg kan mærke alle billeder bidder i mig. Jeg savner det. Jeg savner traditionerne derhjemme. Æbleskiver, juletræ, klippe klistre, glögg, julebagning, julebanko i kajakklubben, at bringe julestemning til personer jeg ikke ser så ofte, overraske mennesker jeg holder af og holde på hemmeligheder.
Jeg taler med Lis om det, og med Lennert, som er en Svensk mand, der bor hernede halvdelen af året, når Sverige er trist. Jeg er begyndt at indse at Danmark måske helt enkelt har brug for Jul, og juletraditioner for at overleve. Vinteren er så lang, mørk og regnfuld, så vi finder lyset i mørket med pebernødder og stearinlys, og så skal vi bare overleve januar og februar uden at blive alt for deprimerede.
Inden jeg tog af sted lavede jeg en pakkekalender til min kæreste. Og det gør mig glad hver dag at jeg ved han kan åbne en pakke hver dag, som forhåbentlig gør ham glad. Det er et ølbryggersæt pakket ind i små pakker, det kan jeg vist godt sige nu. Han har gættet det.
ENGLISH
Next training, 15 km steady - damn so innovative the coach is?! It takes 10 minutes for my legs to sleep. Am I already getting so thick? So the blood can't run down to my legs because my hips are so tight in the boat? I have to kick in every turn for my legs to not sleep to much. I realize it's my back that shuts off blood – Sh**. I skip to paddle at the sea in the afternoon, too much wind.
The next session on the lake is 4,3,2 minutes. A session I had really been looking forward to. But I hate it. I don't bother that freaking lake anymore! I always paddle on a lake at home, but there I paddle with my best friends! But here is no inclusion whatsoever. I don't even try to keep up, my back hates me even though I'm only on the water for 45 minutes. I decide - I won't take a single stroke on that lake again! Something needs to be change !!! And it can ONLY go too slow! I really need to be Proactive - I need to ask for help!
I go to a physical therapist. It helps zero and nothing. Why am I so hurt? But now I have to explain to you something that only a kayaker can understand. You see, I have some sponsor shorts I'm really happy about, they have some neoprene on the bum but, in both of the boats I use down here, there is foam on the seat. That foam and my shorts mean I can't rotate my butt in the seat at all and all the rotation is going to take place in my lower lumbar spine - does that make sense? And it is definitely not something that is 1. good for an already slightly worn back, or for a back there currently Is pressed.
I get a lot of ideas. Take out the foam, tape the plastic bags on, I choose the last one - to paddle with my summer shorts on an well so I can slip. I'm testing my theory. It helps. My butt can actually move on the seat and my back feels better.
But it does not change the fact that I do not take a single stroke on that lake anymore! I want to paddle the sea! NOW!
I seems like all Danes have gone crazy posting pictures on social media of Christmas mood and fun. I can feel all the pictures biting into me. I miss it. I miss the traditions at home. Apple slices, Christmas tree, cut stickers, glögg, Christmas baking, Christmas banko in the kayak club, bringing Christmas spitit to people I don't see very often, surprise people I love and keep secrets.
I talk to Lis about it, and to Lennert, who is a Swedish man who lives down here half the year when Sweden is sad. I have come to realize that Denmark may simply need Christmas, and Christmas traditions to survive. Winter is so long, dark and rainy, so we find the light in the dark with pepper nuts and candles, and then we just have to survive January and February without getting too depressed.
Before I left, I made a package calendar for my boyfriend. And it makes me happy every day that I know he can open a package every day, which hopefully makes him happy. It is a beer brewer's kit packed in small packages, I can say that now. He has guessed it.