Bellevue X-tream Ocean Race 2021

Jeg følte at 2021 vejret gik fra, hvad der føltes som evig vinter, til isvand i forår, til sommer på et splitsekund. Vejret har været hensynsløst overfor surfski folket. Og jeg troede igen at vejret ville vise hensynsløshed af den stille kaliber til årets Bellevue Ocean Race 2021 med 25 grader og fladvandsroning.

Men da vejrprognoserne endelig kunne kalde weekend, så så jeg kun gavmildhed, næsten frås. Hvem havde troet at vejret var til at Gordan fra Tyskland klikker tre af kilometerne under 2:55, og jeg selv klikker 3:32! 

RESULTATLISTE 2021

Verdensklasse løb med kaos start
Ambitionen er der, verdensklasse Ocean Race! Super frivillige, der tjekker ind, tracking, personer med styr på skippermøder, sikkerhed og startlinjer… Bellevue Ocean Race sætter standarden højt og optimerer år for år. Men vejret er aldrig det samme. 

Der var vilde forhold dette år. Desværre er der sten ved Gilleleje strand,  så vi ikke kunne lave strandstart.

Jeg vidste at bølgerne ville brække, hvis vi kom for tæt på stranden og for tæt på molen, derfor var det med fuldt overlæg jeg holdte Mads A. og jeg i en ‘safe zone’ hvor vi kunne ligge roligt og vente på hornet. Endelig gik starten, uden at ane en linje. 

Vi ved vist alle sammen at der bliver start i havnen næste gang, i disse forhold. Det vilde vejr og forhold gjorde dog, at de, som var usikre, kunne nå at ‘smage’ lidt på forholdene og trække sig, inden løbet, en vigtig beslutning at kunne tage. 

Og, jeg er så evigt glad for at arrangørerne havde nerver til at lade stævnet løbe, og ikke aflyse, stærkt. 

G0024792.JPG

At komme til venstre, når bølgerne går til højre
Der er virkelig ikke nemt når de store bølger på 2 meter kommer rullende ind mod højre, og du ved du vil til venstre og UD!!-af. Det er ude, at strømmen er. Det er ude, at bølgerne ‘retter sig’ og bliver mere linet lige mod Helsingør. 

Det handler om, at tage alle de mindre bølger der faktisk går den rigtige retning og surfe dem. Hver gang du tager en større bølge og får fart, så surfer du bølgen, ned af bakke, lige så langt du kan mod venstre, og når du ved din bølgedal er ved at stoppe, retter du måske lidt op, men finder en ny dal, men søger altid en dal på din venstre side. Dvs. hvis du havde et ur, så tager du altid de bølger der er kl. 11, frem for kl. 13. 

Det kræver lidt balance at glide ned af en bølge på siden, rette op og kaste sig over i en dal igen. Og du skal kunne kante din surfski en del da dit ror ikke er nok.  

Et andet fif er også at ikke at tage de store bølger lige ned. Din surfski stikker højst sandsynligt snuden i bølgedalen, du bremser, bliver oversvømmet og har svært ved at komme op i fart igen. Du har højst sandsynligt også tabt kurs og er nu på vej ind til kysten. 

Min far ringede efter løbet. Jeg fortalte bl.a. at jeg vandt og jokede med en god timeløn på 5000 kr. for 1:25 min kajak. Min fars svar var ‘ Emma, du har jo brugt så mange timer på at være der du er’ - Så ja, det er ikke super let at surfe på skrå og være frygtløs i 1-2 meter bølger, det kræver lidt øvelse og nogle timer på vandet! Men det er klart muligt at lære og det er aldrig for sent at lære. 

199205431_521732242196607_3191083546550701858_n.jpg

Jeg måtte ændre strategi
Jeg er egentlig ret godt til at surfe på skrå, men efter 9 km. var det som om jeg havde brugt min kvote af at surfe på skrå, så jeg måtte bare satse på at bølgerne ville rette op mod Helsingør. Jeg lå egentlig godt i feltet. Når jeg ligger ved Flemming Svendsen, så ved jeg at det ikke er helt galt det jeg laver. Jeg havde en fest, helt frygtløs, og tog mange chancer. 

Jeg troede faktisk jeg havde ham, men med 500 meter til mål ser jeg fire både kommer ind langt ude fra. 

199180271_878899679392823_1575580053596567082_n.jpg

Der hvor jeg gav op, for at komme ud af er Flemming fortsat med at surfe ud. Pi*** irriterende! Jeg havde ellers; Flemming, Peter og Martin på kornet, hvilket have været en stor sejr.

Dog, når jeg kan se jeg ror splittider over 15 km. i timen, så vidste jeg godt, at det ikke var helt skidt, trods alt. 

199375488_1676979575833376_68807925193138969_n.jpg

Fint besøg, super surf og social dag
Bellevue Ocean Race var tiltrængt på alle måder. Varmt vand at ro i, fantastiske forhold, god stemning, virkelig imponerende sponsorgaver, god og lækker løsning med sandwich, frugt, drikke og dessert, hjælpsomme frivillige, Tyskerne, der havde taget færgen kl. 06.00 for at deltage, for så at køre hjem igen samme dag, sol… 😊

Personlig var det virkelig fedt at ro stævne igen, det har været et langt 1,5 år med skader og den der dumme pandemi. Det var endnu engang rart at få bekræftet, at du behøver ikke rejse, for at ro i super udfordrende og gode forhold, Danmark levere! 

Gordans tider 4.jpg

21 km. på 1:08
I har jo nok set det. Men Gordan lykkedes at slå ny PR på en DW med 21 km 1:08!! 
Her er hans splittider! Han har jo været som en torpedo! 


VM er næste
Peter, Mads, Søren og Jeg glæder os til at repræsentere Danmark til VM i Lanzarote i juli. Vi skal nok sende updates. 


Mange tak for stævnet Klampenborg Kajakklub, BOR Crew og specielt tal til Peter Rohde og Familie. 

Ærespris til Peter Rohde
Det skal også nævnes at Peter Rohde fik overrakt en ærespris af Dansk Kano og Kajakforbund, for det store arbejde han har lagt i Surfski sporten og ocean race i Danmark. Han har været formand for Klampenborg Kajakklub i flere år, er initiativet og drivet bag Bellevue Ocean Race og har en utømmelig ildsjæl når det kommer til at optimerer og udvikle ocean race stævner så der altid er downwind.

Tak Peter. Du er et forbillede, en frontperson, og har gjort og gør en stor forskel for at øge kvaliteten på vores ocean race stævner.

131427208_533781761099879_5357217292639944724_n.jpg