Vi var oppe kl. 06:00, fandt let til lufthavnen, smertefri Tjek-in og en rolig flyvetur. Vi fandt taxi og blev sat af foran vores lejlighed.
Men så var det at pistol-for-panden manden kom. Vores lejlighed er en fler værelses lejlighed, så udlejer foreslog os en anden lejlighed, uden andre gæster. Det er en god løsning.
Vi finder lejligheden og det var surrealistisk pludselig af skulle sidde til højbords og udfylde papir. Specielt da manden, ud af sin lille blå skuldertaske trækker en temperaturpistol og begynder at pege den mod vores pande, som var det det mest naturlige i verden. Det føltes så underligt. Han sagde en masse regler om mundbind på fællesarealer mm. Men der bor jo ikke andre end os (lige nu) så det er perfekt. Men pistolen delen car underlig, men nok noget vi kommer til at prøve igen!
Det tog os 15 min at gå til vandet, og da vi rammer vandet, rammer vi også hovedkvarteret for VM. Fedt! Vi får taget en rigtig covid test, bliver godkendt og får udleveret akkreditering og goodiebag. Vi har det grineren over vores akkreditering da mit, Emmas billede er måske 10 år gammelt, og Mads tror hans billede er fra sin søsters konfirmation, og ikke noget han selv har sendt ind til DKF. Det er virkelig sjovt, og super underligt.
Se lige de goodie/official bags! Se lige den poncho - Den er GENIAL!
Vi gik hjem igen, ret så kede af at vores surfski først er fremme i morgen, da mange af de andres både var kommet. Men vi fandt en kæmpe supermarked og handlet en masse lækkert.
Hjemme fik vi hvilet og Mads nåede at se de sidste 2 km. Af Tour De France. Derefter pakkede vi badetøj og dykkebriller. For kunne vi ikke ro, måtte vi det næst bedste, svømme og snorkle. Hele strandområdet består af en kæmpe lagune, så det var helt optimalt sted at svømme rundt på et kæmpe område. Det var ikke super eksotisk, men det gjorde bare de få fisk der var en endnu større oplevelse.
Kl. 19:30 havde vi lavet en aftale med Søren ved et anbefalet Pizzeria. Da de andelig åbnede var alt perfekt. Der var mange gode snakke om dårlige downwinds samt mange ideer til hvordan vi kan udvikle sporten i Danmark. Drømmene var store, vi holdt begrænsningerne små.
Hjemme igen samler vi op på dagen og gør klar til en ny dag i morgen.
Undskyld stavefejl, det gik lidt hurtigt.
/Em