The sky has a limit

Da vi gik fra stadion havde Danni fra Vajda kigget mig ind i øjnene to gange og forsikret mig om at han ville pakke bådene af, pakke dem ud af bobelplast, så de var klar kl. 16.00.

Kl. 16:10 står vi klar. Ingen Danni, ingen vajdaer der ligger klar. Havde han stået foran mig havde jeg råbt ham ditekte ind i ansigtet! Jeg ringer, han sidder og drikker kaffe 5 min væk, jeg siger vi er her 'NU!!!'. Han kommer, og siger han ikke kunne nå at pakke bådene ud.

Jeg kigger ham lige ind i øjnene og giver ham er ordentlig skideballe!

Jeg kan ikke mere, min tollerence kan ikke mere, alt er suget ud af mig af rummelighed.

Han begynder at pakke bådene ud, siger han prøver at hjælpe. ' lige nu prøver du kun at hjælpe dig selv' - tænker jeg.

Mange af de andre forhandlere sætter en ære i at servicere deres kunder. Det kaldes !KUNDESERVICE! Vi betaler 400 euro for at leje en båd hernede.

Kl. 16:50 kan vi bære bådene ned. Mads og jeg hjælpes ad. Jeg hopper op, sætter mig..

Båden er alt for smal! Jeg kan slet slet ikke være i den.

Jeg taber mit ur/gps, imens Søren prøver at hjælpe mig, tjekke om det bare er fodsparket der sidder for langt fremme. Det hjælper ikke, jeg har for brede hofter til båden.

Jeg krakelere, min stemme knækker, jeg knækker, da jeg siger til Mads at jeg ikke kan mere lige nu.

...

Han nikker.

Jeg ror ind. Bær båden op. Hvad nu? Jeg kan ikke mere.

Gordan fra Nordic Kayaks har lige lovet deres båd ud, så de har måske en båd. Danni fra Vajda er sød og begyndte at ringe rundt.

Pludselig havde jeg to både at vælge på. En spansk forhandler trak en MAZU ud fra hylden. Den havde jeg prøvet til test eventet i Julsminde, hvor jeg faktisk var ret imponeret, og blev nød til at give den en chance.

Det var her Mads tog over. Jeg havde ikke mere overskud. Han hjalp mig med at bære båden til vandet. Han holdt båden for mig da jeg skulle sidde godt. Han lånte mig sit ur.

Og ja, han kom også og hentede mig, da jeg kom ind. Fuldstændig fantastisk.

For ja, jeg havde roet i en lille time, i det salte vand, båden var god. Tung men god. Godkendt. Men der var stadig ikke mere energi på kontoen, da jeg kom ind, så en hjælpende hånd var alt værd.

Jeg kom ind kl. 19. Kl. 20 skulle jeg til holdledermøde. Jeg kom i god tid, Emma fra Sverige fandt mig i hjørnet med min halve nutellamad jeg smurte dengang jeg troede dagen ville gå som planlagt.

Det var en god snak. Bl.a. om at jeg virkelig fortjener det bedste, og vi er gode nok til at forvente det bedste.

Mads og jeg havde lidt haft en snak efter jeg krakelerede tidligere på dagen. Det er jo ikke bare i dag. Det er planlægning af hele turen, flybiletter, sygdom, jobbet, rejsen, forberedelserne, bump på vejen hele tiden! Jeg har 8000 ude og flyve i flybilletter, det har været ret frustrerende nogle gange. Covid har en stor del af æren. Måske må man rejse igen, det betyder jo ikke flytrafikken virker. Det er bare mængden af bump der blev for meget.

Så nu sidder vi her. Og ser den eneste film jeg har på min computer 'best of men'. Mega favorit film!

Der er en ny dag i morgen. Heldigvis.

På vej hjem fra holdledermøde.

På vej hjem fra holdledermøde.