Jeg havde overvejet sandwichmodellen, i ved, der hvor man siger noget pænt, derefter konstruktiv kritik, og derefter afslutter med noget godt.
Men, når man sidder her, efter en super god dag, et godt stævne, er den konstruktive kritik på bagatel niveau, så derfor starter jeg her.
Det ville, efter min mening, være så fedt, hvis tilmeldingen forgik elektronisk, og ikke i et regneark man skal maile ind. Seriøst, excel ark, hvor der stadig står at man skal skrive klubfarve og K1, K2. Der er ikke klubfarver, vi ror i orange og gul, og det hedder S1 og SS2…
Jeg ved Vallensbæk er nye til at organisere DM, og bare rolig jeg roser dem til skyerne lige om lidt. Men jeg tror Vallensbæk Crew har lært en masse om at organiserer et ocean trace, OG, hvor sindssygt vigtigt skippermøder er for sikkerheden. Hvor vigtig god navigation er for sikkerheden, for ingen kan se en person med gul vest på 20 km. afstand. Igen kan se et livreddertårn. Men vi kan se bygninger, sandstrande, havne, og skorstene. Det er det vi skal navigere efter. Hvor skal vi hen, og hvad ser vi, når vi er roet forkert, eller for langt, for ror folk for langt, kommer de for sent ind, og så bliver man bekymret. Det er sygt nervepirrende at stå med ansvaret for at andre kommer sikkert i mål.
Jeg lå ca. 5 km. ude i dag, tre roede forkert (for langt), og der var rimelig vilde forhold, så det er lidt af et ansvar at bære på sine skuldre. Derfor ville det være så fedt hvis DKF ville komme i gang med noget tracking! (Det er nemt at sige, nu hvor jeg ikke sidder i bestyrelsen mere). Dog har der indtil nu været afholdt to løb, i Danmark (Bellevue ocean race og AMAGER RUNDT) med tracking, så det kan ikke være så svært.
Skal jeg komme med den sidste…. Det ville være fedt at DM blev fastlagt i GOD tid. Det skulle være i Havnsø, så et sted i Jylland, så Vallensbæk. Det er ikke så mærkeligt deltagerantallet var sparsomt, folk har jo ingen chance for at planlægge!
Bedste Start til Dato