24. november - jeg sover, sover, sover
Kl. Er 07.00 kæresten og jeg vil tidligt op. Det er søndag, vi var til en fantastisk barnedåb i går! Jeg kom hjem fra 16 dage på Hawaii for 48 timer siden. Men nu skal kæreste skrive på speciale og jeg skal gøre noget ved mit jetlag og burde få trænet!
Men, jeg er jo så træt! Som var det en mandag vintermorgen, hvor man skal hive sig selv ud af sengen. Helt dundrende tung og træt.
Tanken strejfer, i morgen skal jeg op kl. 04:00 til lufthavnen. Og i Syd Afrika står man sikkert mega tidligt op!! Jeg kommer jo til at have det så hårdt i Cape Town! En ting er alle de formmæssige faktorer, men jeg har lige indset at jetlag bliver endnu et pump.
Jeg ligger mig tilbage i sengen efter morgenmad, kæreste studerer allerede. Mille skriver at hun gerne vil træne kl. 08:45. Emma skriver, hun kommer også. Veninder som dem er guld vejr.
De hiver mig op fra alt, de venter på mig, vi snakker når dagene er tunge, griner og sparker røv når vi føler for det, de kan få mig igennem alt. De er fuldstændig uundværlige og uvurderlige.
Jeg må hellere stå op fra sengen.
Vi ror 45 min på er ergometer og cirkeltræner i 20min. - perfekt.
Efter træning sover jeg, efter frokost sover jeg.
SUK!
Ergoprogram: 10*60/30'', 3*4/1', 6*120/60''
Rejsedagen - 25. november - jeg bor på min fars sofa
Jeg kommer i seng kl. 23, først der er alt pakket. Jeg har allerede kørt to gange ekstra hen til min mor, fordi jeg havde glemt ting.
Jeg skal flyve kl. 06:00. Min far har sagt ja til at køre mig. Vækkeuret er stillet til kl. 04:40.
Jeg bliver vækket ved 01:40 min far skal ud og tisse.
Siden jeg blev færdig uddannet i juni 2019 har jeg ikke rigtig haft noget hjem. Jeg vidste at jeg ville til Cape Town og ro det her løb. Derfor har jeg i et halvt år boet i et telt i min fars have, i hans garage og så på min kærestes kollegieværelse. Dog er sofaen hos min far min seng, nu hvor det er blevet vinter. Dette vil sige jeg vågner af alt der sker i huset om natten, hvilket primært er min far nattetisseri.
Jeg vågnede igen en lille time efter da min far går ud i køleskabet og åbner en cola. Min far drikker aldrig cola. Har han det dårligt? cola er noget jeg kun drikker når jeg er syg. Jeg spørger ham, han har det tydeligvis af helvedes til...
Jeg prøver at sove. Pludselig - Tanken strejfer at vækkeuret står til kl. 04:40. MEN det er jo for sent! Vi skal jo op 03:40. Om ca. En time!
Var fars sygdom mit held?
Nu gør jeg det som jeg endnu ikke har gjort i denne planlægningsfase mod Cape Point Challenge. Jeg tæller på mine fingre, under dynen hvor mange dage jeg reelt har til at nå at blive klar til Cape Point Challenge. 1,2,3…Jeg har 18 dage!
Jeg står op, det kan være lige meget med søvn nu. Det her er et umuligt projekt! Jeg står et øjeblik og kan slet ikke mærke min krop. Jetlag, træthed, fortvivlethed, flyskræk, er far alvorligt syg? Jeg kan ikke undvære min kæreste! Skal jeg bare blive hjemme?
Min far har det af HT. Det hjælper på min samvittighed, da han siger at han i går spise på mexicansk restaurant, så er det måske ikke så alvorligt?
Vi sætter os ud i bilen, jeg sidder klar med brækposen. Jeg kan virkelig se hvor meget min far lider, jeg tror faktisk aldrig jeg har set min far have det så dårligt! Jeg lover at ringe til ham i Amsterdam, han lover at skrive.
Kl. Er 03:32 da jeg ankommer til Kastrup lufthavn. Jetlag forbliver intakt for i dag.
Jeg ringer til min far fra Amsterdam. "Der kom hul igennem" siger han glad. Han lyder frisk! Og lettet! Jeg bliver lettet, havde jeg taget en billet hjem, hvis han ikke var? (Obs. Den mexicanske restaurant på Fisketorvet er måske værd at undgå).
Nu er der kun 11:40 minutters flyvetur mellem mig og Cape Town. Boarding time!
ENGLISH
November 24 - I sleep, sleep, sleep
It´s 07 am, my boyfriend and I want to get up early. It's Sunday, yesterday was a good family day. I came home from 16 days in Hawaii 48 hours ago. But now my boyfriend has to write on his thesis and I have to do something about my jet lag and should get some training done!
But, I'm so tired! as was it a monday winter morning when you had to pull yourself out of bed in the constant darkness. Totally thunderous heavy and tired. The thought strikes, tomorrow I have to get up at 04:00 and go to the airport. And in South Africa, you probably get up very early. I'm going to have such a hard time in Cape Town! One thing is that i am not fitt at the moment, as in NOT at all, but I just realized that jet lag is yet another pump.
I sleep after breakfast, my boyfriend is already studying.
My friend Mille writes, she would like to train at. 8:45. Emma writes me, she is coming too. Friends like them are gold. They pull me up from everything, they wait for me, we talk when the days are heavy, laugh and kick ass when we feel like it, they can get me through everything. They are completely invaluable!. I'd better get up from bed.
We paddle 45 min. on an indoor ergometer and do circle training for 20min. - perfect. After training I sleep, after lunch I sleep. GOSH!
Ergo Program, 10* 60/30 '', 3*4/1 ',6* 120/60 ''
Travel day November 25 - I live on my dad's couch
I'll get to bed at. 23, first there is everything packed. I already drove to my mothers apartment twice because I forgot things. I have to fly at. 6:00. My dad has said yes to driving me. The alarm clock is set for 1 p.m. 4:40.
I wake up at 1:40 pm my dad has to pee….
Since I graduated in June 2019, I haven't really had a home. I knew I wanted to go to Cape Town and do this one race. Therefore, for half a year I lived in a tent in my father's garden, in his garage and at my boyfriends dorm room. However, my dad's couch is my bed now that it's winter. That is why I wake up from everything that happens in the house at night, which is primarily my dad's nighttime peeing trip. I woke up again, my dad goes out in the fridge and opens a coke. My dad never drinks coke. Does he feel ill? Coke is something I only drink when I'm sick. I ask him, he obviously feel like S***!! ... I'm trying to sleep. Suddenly - The thought strikes that the alarm clock is at. 4:40. BUT, it's too late! We need to get up at 3:40. In approx. One hour! Was Dad's disease my luck? Now I'm doing what I haven't done yet in this planning phase against Cape Point Challenge. I count on my fingers just how many days I really have to get ready for the Cape Point Challenge. 1,2,3 ... I have 18 days!
I get up, it can be just as much with sleep now. This is an impossible project! I stand for a moment and can't feel my body at all. Jet lag, fatigue, despair, flight fears, is Dad seriously ill? I can't do without my boyfriend! Should I just stay home?
My is really ill. It helps on my conscience as he says he was eating at a Mexican restaurant yesterday, so maybe it is not that serious? We get out in the car, I'm ready with the bag, if he has to throw up. I really can see how much my dad is suffering, I actually never think I've seen my dad feel this bad! I promise to call him in Amsterdam, he promises to write. Kl. Is 3:32 when I arrive at Kastrup airport. Jet lag remains intact for today.
I'm calling my dad from Amsterdam. "Suddenly it happend” he says happily. He sounds fresh! the toilet sure was not anymore. I am thankfull! Would I have taken a ticket home if he wasn't? (Note: The Mexican restaurant at Fisketorvet may be worth avoiding). Now there is only 11:40 minute flight between me and Cape Town. Boarding time!